Sikker skolevej

Det er godt for dit barns sundhed at cykle eller gå i skole.

Det gør også færdslen omkring skolen lettere, når færre børn hentes eller bringes i bil.

Samtidigt er det vigtigt, at dit barn kan komme trygt og sikkert i skole, og derfor har vi lavet kort over de sikre skoleveje i vores område.

Du finder kortet her.

 

 

Sikker trafik på parkeringspladsen ved skolen    

Aflevering af børn i bil:

Lige inden skolestart 2015 fik vi omlagt vores parkeringsplads, da det er velkendt at trafikken er tung omkring kl. 8 især. Nu er der blevet anlagt en afsætningsbane, hvorfor vi beder om at man drejer til højre på parkeringspladsen og rundt som vist på kortet ovenfor. Vær opmærksomme og kør forsigtigt i området, da der er mange børn lige inden skolen starter og efter.

Hver morgen fra kl. 7:45-8 står vores gode skolepatruljer klar til at bane vejen for elever på vej ind på skolen. De står både ved overgangen ved Stenagervej og overgangen til skolens hovedindgang.

 

Cykling:

Vi anbefaler at I forældre hjælper jeres børn i gang med at blive dygtige cyklister og fodgængere, så de kan færdes til og fra skole. På Aarhuscykelby.dk kan man finde gode råd og tips til børns færden i trafikken på cykel. Læs mere her.